fredag den 19. november 2010

Når livet er svært!

Det er svært, ubeskrivelig svært - næsten ikke til at bære. Min soldat ligger ikke i kisten, men hvor meget betyder dét, når en andens gør? Frygten er rodfæstet og slipper mig aldrig nogensinde helt! Hvor ville jeg ønske, at vores drenge snart kom hjem!

13 kommentarer:

  1. Jeg er fuldstændig enig med dig.

    Men du bør nok lige korrekturlæse indlægget en gang. Du mangler et ret vigtigt 'ikke'.

    /Mia M
    www.fashionfairytales.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Jeg er SÅ enig. Jeg får ikke fred i sindet før de er hjemme igen...

    SvarSlet
  3. Det er noget forfærdeligt noget. Livet er ikke altid fair.

    SvarSlet
  4. Det forfærdeligt ! Alle dem der dør i krigen.
    Har selv en fætter afsted lige nu, som gerne skulle komme hjem i et stykke i næste måned.
    Men hold da op, hvor er det tragisk at hver gang vi tænder tvet er der en såret , eller dræbt.

    SvarSlet
  5. Er din kæreste udsendt søde?

    Amalie/
    missamalie.blogspot.com

    SvarSlet
  6. Hvor er jeg bare enig.
    En "bekendt" af mig døde dernede. Det var Martin og hans hund der døde af en vejsidebombe. Det er bare for meget.

    SvarSlet
  7. Hej igen, Maria :D

    Nej, jeg bliver bare fast læser. Men nu har jeg fået det der bloglovin - forstår bare ikke helt hvordan det foregår :(

    Mvh
    http://petratrier.blogspot.com/

    SvarSlet
  8. Anonym19/11/10

    Kan kun støtte dig i det her indlæg!

    Frygten er der altid, og den har jeg også for min!
    Og jeg føler virkelig med de pårørende!
    Vi burde få vores soldater hjem!

    SvarSlet
  9. Tak for jeres kommentarer, piger!
    Min mand er ikke udsendt lige pt, men det er bare et spørgsmål om tid - han er nemlig fastansat i Forsvaret.

    Vi har også begravet et par gode venner med tiden og to af Jespers bedste kammerater bærer kisten på ovenstående billede! Det er forfærdeligt og mit hjerte bløder HVER gang, at en soldat bliver såret eller mister livet!

    SvarSlet
  10. Selvom han ikke er udsendt lige nu, så er frygten der jo alligevel. Min kæreste var i Afghanistan på hold 4, men snakker også om at tage en tur mere. Jeg kan slet ikke holde det ud og kan blive helt grådkvalt bare ved tanken om at han måske skal derned igen.

    Kan vi ikke godt aftale at slukke for krigen i Afghanistan nu?

    SvarSlet
  11. Åh for pokker.
    Kan ikke engang forestille mig, hvordan jeg ville have det, hvis min kæreste var i krig :/

    SvarSlet
  12. Charlotte; Ja, det er den nemlig. Jeg ved jo, at hans kal afsted igen - bare ikke hvornår!
    Er din kæreste fastansat? Og jo, bare krigen ville slutte. Jeg frygter dog bare, at der åbnes en ny mission, fx i Afrika og dér er menneskelig heller ikke ret meget værd!

    Amailie; Nej, det er heller ikke lykken! :o(

    SvarSlet
  13. Jeg kan faktisk slet ikke sætte mig ind i hvordan jeg ville have det med at have en kæreste der var i militæret... det ville jeg generelt have det svært med, da det ligger fjernt fra mig.
    Jeg ville ikke have lyst til at stå i en situation hvor han rejste fra mig, uden at have vished om hvorvidt han kom (helskindet) tilbage.

    Og hvad hvis han sagde han VILLE til fx Afghanistan? Ville han lade være for min skyld?

    Jeg ønsker ikke at have en kæreste der er professionel soldat, det har jeg heldigvis heller ikke, men jeg misunder ikke dem der har.

    Min bror er i Søværnet og er lige kommet hjem fra et togt hvor de jagtede pirater i Somalia. Ikke nær så farligt som at være i Afghanistan, men man har det bare ikke godt alligevel!

    Måske er jeg egoist, jeg går også ind for fred i verden, helt sikkert, men jeg mener ikke de krige er min mands eller brors liv værd.
    Det er set fra mit synspunkt og jeg respekterer de mange mænd, der tager afsted... jeg håber bare det aldrig bliver en af mine.
    Sikken frygt at leve med.

    /Mia M
    www.fashionfairytales.blogspot.com

    SvarSlet

Blog-arkiv