lørdag den 29. maj 2010

Nyt køb

Jeg har, hvis jeg skal være helt ærlig, jakker nok - men kunne ikke modstå fristelsen og købte forleden denne parka hos Ellos... Jeg modtog den i går og der er ingen tvivl om, at den vil blive brugt flittigt! Med rabatkode måtte jeg slippe sølle 200 kr., så kan de fleste da deltage. BTW, så er jakken langt mere lækker IRL - den kommer ikke helt til sin ret på billedet!

Disney Couture 'Alice in Wonderland'




Jeg har luret en del på disse to par øreringe fra ASOS; Disney Couture 'Alice in Wonderland'... Prisen pr. par er 90 kr.! Hvad synes I? Er de for barnlige eller er I også hooked? Jeg kan ret godt lide, at de er så små og enkle... Skal, skal ikke?

torsdag den 27. maj 2010

Tændstiksæske

Mit seneste kreative projekt er denne lille tændstiksæske... Den er da lidt fin, ikke?

onsdag den 26. maj 2010

Slet ikke så tosset!

Beklager stilheden, det har stået skidt til med helbredet. I dag besluttede jeg at trodse sygdom og begav mig en tur ud i det blå! Med hjem fik jeg et par sko til 50 kr., solbriller, ansigscreme, et par Matador-afsnit og lidt friske bær! Føtex er slet ikke så tosset, når pengene er få. Så nu mæsker jeg mig i lækre jordbær og kirsebær og ser Matador!










Jeg prøver desuden at finde hoved og hale i mine ballerinaer...

fredag den 21. maj 2010

Kan man få for mange sko?



Svaret er enkelt; NEJ! Disse wedges kunne jeg da også sagtens fristes til købe! Ak, ja! ASOS er leverandør og prisen er 40 £!

torsdag den 20. maj 2010

De Evige Tre

Det er ingen hemmelighed, at ord kan være smukke. Tove Ditlevsens digt 'De Evige Tre' er et enestående eksempel på dette:

Der er to mænd i verden, der
bestandig krydser min vej;
den ene er den jeg elsker,
den anden elsker mig.
Den ene bor i en natlig drøm,
der bor i mit mørke sind,
den anden står ved mit hjertes dør; -
jeg lukker ham aldrig ind.
Den ene gav mig et vårligt pust
af lykke, der snart fo'r hen,
den anden gav mig sit hele liv
og fik aldrig en time igen.
Den ene bruser i blodets sang,
hvor elskov er ren og fri,
den anden er ét med den triste dag,
drømmene drukner i.
Hver kvinde står mellem disse to,
forelsket, elsket og ren -
een gang hver hundrede år kan det ske,
de smelter sammen til én.

onsdag den 19. maj 2010

FAA-event i H&M i Galleri K

Som så mange (læs: VIRKELIG MANGE) andre kvindfolk, var jeg til FAA-event i H&M i Galleri K. Jeg havde taget en go' veninde under armen og vi havde en hyggelig aften trods tendens til klaustrofobi. Vi fik da også brugt lidt penge, jeg købte bl.a. tre par sailersko, to neglelakker og en taske, som I kan se nedenfor. Fra FAA-kollektionen købte jeg kun en regnjakke og en halskæde! Min veninde købte et par højtaljede demin-shorts, som var så fine. Kollektionen var skam fin, men fandt ikke et absolut musthave og jeg skal da heller ikke på festival, så hverken telt eller klapstole røg med hjem! Det totale kaos med et enorm rend af pigebørn gjorde da også, at vi hurtigt stak halen mellem benene med vores fyldte poser. Vi nåede dog at nyde en kold cola og lytte til lidt musik!

Har I mødt Ida og Gertrud?







Jeg kan ikke gøre for det!






Som I kan se, så er lille Viktoria også begejstret for mine nye køb!

mandag den 17. maj 2010

Inspiration; Stephanie Pratt






Disse billeder af Stephanie Pratt blev taget i går (i Malibu, Californien). Hun ser afslappet ud med sit hår hængende løst, skinny jeans, blomstret top, pilot-solbriller og Converses - alt i alt et super skønt outfit!

www.gossipcenter.com

Strandtaske fra Nelly til sølle 79 kr.

Jeg bestilte for et par dage siden denne fine taske. Hr. Postmand kom forbi i dag med min pakke fra Nelly og jeg har taget et par billeder af tasken, som I kan se nedenfor... Der er ingen tvivl om, at denne stribede sag bliver min tro følgesvend til sommer, når turen atter går til stranden (ÅHH, jeg længes - er jeg den eneste?). Som I kan se, er den faktisk temmelig stor - jeg ligger ikke lige inde med et målebånd og derfor brugte jeg en colaflaske (som er halvanden liter), så I kan vurdere den faktiske størrelse. For 79 kr. er jeg bestemt tilfreds og kan varmt anbefale jer at smutte forbi www.nelly.com! Tasken fås desuden i et utal af farver...



søndag den 16. maj 2010

Jeg drømmer om...

... disse smukke wedges fra Dixie! Problemet er dog bare, at jeg ikke kan finde dem online. Kan I hjælpe mig?

Nyt køb fra ASOS





Ville lige vise jer mine seneste ASOS-køb! Jeg har længe manglet en sort læderpung og dér var den, HAPS! En klassisk strandtaske har man altid brug for... Sidste sommer købte min veninde en rosenkrans, da vi var på ferie i Barcelona - og da jeg så denne fine krans, blev jeg straks forelsket! Mit smykkeskrin var i akut mangel på ringe, så disse to røg også i kurven! Jeg kunne ha' bestilt meget mere, ASOS har så mange lækre ting til SU-venlige priser! H&M får sku' kamp til stregen!

www.asos.com

Inspiration; Taylor Swift




Ser Taylor Swift ikke bare skøn ud på disse billeder? Jeg er vild med hendes fine kjole og flade sandaler; afslappet, men stadig feminint! Billederne er taget igår, da hun shoppede i New York. Hendes krøllede hår er da også über nice! Tror I, at hun vil bytte frisure?

www.gossipcenter.com

Blog-arkiv