Viser opslag med etiketten Snik Snak. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Snik Snak. Vis alle opslag

søndag den 12. december 2010

To Chop A Christmas Tree

Vi har i dag været en tur i Nordsjælland sammen med familien på jagt efter det perfekte juletræ. Det var hundekoldt, men også hyggeligt! Solen skinnede fra en klar himmel, mens vi gik rundt på de frosne marker mellem alle de mange træer og selvom vi frøs, havde vi en alle tiders dag.








Vi sluttede dagen af med gløgg, varm kakao og æbleskriver! Vi fandt et flot træ, som snart skal stå og pynte i vores stue. Kan nu ikke lade være med at tænke på H.C. Andersens eventyr 'Grantræet', som jeg iøvrigt (stadig) læser hver jul!

tirsdag den 7. december 2010

Julegaver

Så er de sidste julegaver i hus. Var en tur i Rødovre Centrum i går (sammen med resten af Danmarks befolkning) og nu er det altså overstået - skønt! Nu venter bare indpakningen, men det er jo hyggeligt - har desuden planer om at være lidt kreativ i år!

Jeg fik købt gavekort i massevis, Cranium 2 til min veninde, legetøj til mandens yngste kusine, tøj til den mellemste og Sex and the city 2, samt et tørklæde til den ældste kusine...

Hvor langt er I nået med jeres julegaveindkøb?

mandag den 6. december 2010

Min nye julekjole...

... ser således ud! Jeg så den for nogle uger siden i et butiksvindue hos en lokal tøjforretning på Frederikssundsvej - og da jeg i dag kom forbi på vej hjem fra juleindkøb, måtte jeg lige ind og prøve den. Som I kan se, er den i A-form og med de fineste blonder! Stoffet er let og lækkert og klister ikke til kroppen! Ej at forglemme; farven! Jeg ejer ikke ret meget rødt og julen er jo en perfekt anledning til at ændre på dét faktum.

Kjolen blev min for kun 159 kr. (den var nemlig på tilbud)! Som I måske har gættet, skal jeg have den på juleaften, når jeg skal hjem og hygge hos min mormor og morfar og senere med Hr. Ægtemand og hans familie. Sidste år tilbragte jeg både juleaften og nytårsaften på hospitalet, så glæder mig helt ubeskriveligt! Julen har altid været noget ganske særligt og ser virkelig frem til at hygge i familiens skød. Det lyder måske som en kliché, men det betyder alverden for mig - for det er dælme ikke lykken at være lænket til en hospitalsseng, når man burde gå i kirke, spise lækker mad, danse om juletræet, synge salmer og åbne pakker!

søndag den 5. december 2010

Søndag aften!



Så gik endnu en weekend! Tiden flyver afsted, især i denne juletid. Hr. Ægtemand og jeg har hygget med hjemmebagte boller og 'Fars fede juleferie'. I morgen skal jeg ud og købe de sidste julegaver, har nemlig fri...

Min H&M bestilling med udsalgsvarer er pågået pakning! Så nu er det bare op til Postdanmark, at få min pakke gennem sne og frost!

onsdag den 1. december 2010

Lotus




Da jeg i går var i Rødovre Centrum og shoppe julegaver, købte jeg lidt til hyblen også; farverige lotus-stager! Alt, hvad der giver lys og varme i disse kolde tider, er kærkommen (iøvrigt er ret sødt ord, der bruges alt for sjældent)!

tirsdag den 30. november 2010

De første julegaver er købt...

Jeg har i dag været en tur i Rødovre Centrum og købe julegaver til familien! Da både min søster, svigerinde og Hr. Ægtemand læser med, vil jeg let glide hen over, hvad de skal ha´! Spændingen skal jo ikke ødelægges, vel?

Min mor får 'Secret Obsession' fra Celvin Klein (parfume), min mormor et sæt nattøj, min morfar en portvin og et par seler, mandens mor får et tørklæde og 'This is it' på DVD, mandens far et par løbesokker fra Falke, mandens farmor trusser fra Sloggi, mandens farfar et par sutsko, mandens mormor 'Miracle' fra Lancôme... Herudover mangler vi at købe gaver til 5 kusiner, et par onkler og min moster!

Er I også gået i gang med at købe julegaver?

mandag den 29. november 2010

Når julekassen findes frem...




... bliver Viktoria glad! For findes der noget bedre end at ligge hér og nyde livet? Nu nænner jeg næsten ikke, at fjerne den igen...!

søndag den 28. november 2010

Se, hvad Nissen kom med



Vi har haft besøg af Nissen (also known as svigermor). En kurv med 24 pakker i - er det ikke fantastisk? Det er faktisk ikke første gang, at hun laver kalendergaver - vi er et par forkælede møgunger, I know. Det er bare så svært at holde fingrene væk...!

Advent

Yes, yes - det er egen kreation!



Så blev det påny den første søndag i advent og et nyt kirkeår begynder! Herhjemme har vi hygget med oppyntning og juledekorationer - samt været hos svigerfamilien til gløgg og mormors hjemmelavede æbleskriver, som bare smagte helt fantastisk!

Vi har ikke ret meget julepynt, men stuerne er alligevel blevet ret hyggelige! Derimod har vi en masse levende lys, hvilket jo også giver lidt ekstra varme - for hold da op, hvor er det koldt.

Håber også, at I har nået at hygge lidt i dag?

lørdag den 27. november 2010

Sne, sne, sne...



H&M Jakke, Pieces Tørklæde, ASOS Luffer og skovl fra Silvan (hehe...)!

Hold da op, hvor har det sneet i dag - vi måtte ud og rydde fortovet to gange! Heldigvis er det ganske hyggeligt, når man er to og bagefter kan komme ind i varmen og hygge. Har I også været ude i sneen i dag?

fredag den 26. november 2010

Let it snow...







Manden og jeg har været på besøg hos farfar og farmor, hvor vi både spiste en lækker frokost, skovlede sne og hang lidt godt ud til fuglene. Jeg havde taget praktiske, varme støvler på, to varme bluser og min uldfrakke - så kunne nyde det kolde vejr uden at fryse! Havde også mine mega-luffer på fra ASOS, de er intet mindre end fantastiske!

mandag den 22. november 2010

Dagens spise

Jeg går jo til yogaen om mandagen, derfor laver manden mad og i dag fik vi hjemmelavede burgere! Det er normalt mig, der står for al kokkerering, så nyder virkelig disse mandage, hvor jeg bare kan sætte mig nyde maden! Nu skal vi hygge på sofaen og se Avatar!

lørdag den 20. november 2010

Weekend

Det er weekend, er det ikke bare skønt? Jeg er home alone, Hr. Ægtemand er nemlig til koncert med Disturbed. Jeg skal bare slappe af og nyde roen, måske se en film?

Tørklædet er forresten nyt - fandt det på tilbud til kun 50 kr. Jeg er vild med farven, der giver både liv og varme i disse kolde måneder.

Hvor er det bare skønt, at så mange af jer er friske på at deltage i første min give-away! Vinderen trækkes på mandag, så I kan stadig nå at deltage!

Hvad byder jeres lørdag af spændende planer?

fredag den 19. november 2010

Top 10; Årets mest populære julegaver!

Kelkoo.dk har kortlagt danskernes købeadfærd og på baggrund af dette opstillet en top 10 over de mest populære julegaver, som lyder:

1. IPhone 4.
2. Xbox Kinect.
3. Halo: Reach (Xbox).
4. HTC Desire.
5. PlayStation Move.
6. Call of Duty: Black Ops.
7. Fifa 11.
8. Bakugan Battle Pack.
9. Lego Battles (Nintendo DS).
10. Zhu Zhu Pets Hamster.

Af ovenstående kan jeg kun konkludere, at kvinder får for få gaver! Come on, guys!

Læs mere på TV2 hjemmeside!

mandag den 15. november 2010

Besøg fra Jylland

Min kære lillesøster bor i Jylland og jeg i København, hvorfor vi ikke ses så ofte. Sådan er omstændighederne nu engang og glæden var derfor stor, da hun i dag kom til djævleøen! Endnu bedre er det, at hun bliver her i små 14 dage, så vi får rig mulighed for at hygge og indhente alt det forsømte.






lørdag den 13. november 2010

'Op-ad-bakke-syndrom'

Først og fremmeste vil jeg lige advare om, at jeg er indebrændt og bitter! Nu skal I høre hvorfor! For halvanden uge siden begyndte jeg at hoste, snotte og få feber, hvorfor jeg om aftenen tog til vagtlægen - I ved, 'just-in-case'! Vagtlægen kigger mig i halsen og lytter på mine lunger og diagnosticerer mig med influenza (der skyldes en virusinfektion) og derfor ikke kan behandles medikamentelt. Min eneste mulighed er altså at tage hjem og krybe under dynen i selskab med et par Panodil...

Det tragisk komiske i historien er så, at jeg ikke begynder af få det synderligt bedre på trods af, at det nu er en uge siden, at jeg var hos vagtlægen. Jeg ringer derfor til egen læge og får en tid - I ved, 'just-in-case'! Det kunne jo være... Jeg føler mig ikke sådan syg-syg, men på den anden side, så har jeg det jo heller ikke helt godt. Jeg får hos egen læge taget en priktest i fingeren, der viser et meget forhøjet leukocyttal.

Uddrag af samtalen hos lægen:
Min læge; 'Jamen, Maria - du er syg'.
Mig; A' hvad?
Min læge: 'Ja, du har en bakterieinfektion og når jeg medtænker din hvinende vejrtrækning, vil jeg mene, at du har lungebetændelse'.

Hun lytter med et stetoskop på mine lunger!

Min læge: 'Jep, den er god nok - din lungekapacitet er væsentligt nedsat og jeg kan tydeligt høre, at infektionen er lokaliseret på venstre lunge'.

Mig; 'Aha, så er det jo derfor, at jeg ikke kan få vejret'!

Min læge griner og ryster på hovedet, hvorefter hun udskriver en recept på penicillin!

Hvad lærte jeg så af dette? Jeg burde først og fremmest have vidst, at vagtlægens håndtering af mig som patient var inkompetent, hvorfor jeg skulle have søgt egen læge tidligere i forløbet! Dernæst har jeg da fået bekræftet teorien om, at vagtlæger udøver tvivlsom service - hvis overhovedet nogen! Det er jo spild af tid, både lægens og patientens og jeg tror ikke, at vagtlægen skal gøre sig forhåbninger om, at jeg kommer og besøger ham igen!

onsdag den 10. november 2010

En tur i skoven

Både manden og jeg har ferie i denne uge og det nyder vi. I formiddags tog vi en tur i Hareskoven, hvor vi gik en lang tur i det milde vejr.



'KUK-KUK'







Dagens optur; at lege med visne blade! Manden er taget til Nørrebro og klatre med en soldaterbuddy, så jeg putter under et tæppe med en kop kamillethe og prøver at få varmen!