torsdag den 30. september 2010

DIY: Øreringe!

Jeg har i dag lavet flere øreringe - og her får I en guide, hvis lysten til kreativitet skulle komme.

Du skal bruge:
Ørestikker (5 par koster 35 kr. i Panduro).
Knapper, der kan betrækkes med stof (5 knapper koster 50 kr. i de fleste syforretninger).
Lim
Stof (småmønstret eller ensfarvet - langt de fleste forretninger sælger 0,25m., hvorved der kun betales 1/4 af meterprisen).

Sådan gør du:
1. Stoffet klippes i mønsterstørrelse (model findes på bagsiden af æsken med knapperne).
2. I æsken med knapperne er et hvidt værktøj, hvori det tilpassede stof lægges med forsiden nedad (hen over hullet).
3.Knappen trykkes ned i hullet og det overskydende stof presses ned i knappens takker.
4. Lukkepladen (som kommer til at udgøre bagsiden af den færdige knap) lægges på.
5. Den færdige knap kan nu taget op af værktøjet.
6. Ørestikkerne limes på bagsiden af knapperne (skal tøre i 24 timer).







onsdag den 29. september 2010

At holde varmen...


... bliver nu intet problem, har nemlig lige købt et langt, strikket (og uundværligt) tørklæde og luffer hos ASOS! Med koden VIP15EU fås der lige nu 15% rabat og fra i morgen fås 20% rabat med koden ASOSSIRENE! Striklufferne er fra French Connection og kostede (inden rabat) 140 kr. og tørklædet kostede (inden rabat) 115 kr.

www.asos.com

tirsdag den 28. september 2010

Jeg har været kreativ

Jeg er normalt ikke ret kreativ anlangt, men disse øreringe er af egen kreation! Jeg er faktisk en smule stolt. I Stof 2000 købte jeg knapper, der kan betrækkes med stof, og ørestikkerne er fra Panduro - en sjov og billig måde at designe sine egne øreringe. En holdbar lim er dog et must! Mulighederne er utallige og knapperne fås desuden i forskellige størrelser.

søndag den 26. september 2010

En velsmagende gave

Jeg har fået dette glas jordbær/rabarber-marmelade af min veninde - det er hjemmelavet og smager bare SÅ lækkert! Hun er den kvindelige udgave af Bonderøven og er altid i gang med kreative projekter; og jeg siger ikke nej til at være forsøgskanin!

fredag den 24. september 2010

Varm basis-bluse!



Basis-bluse fra Vila, som jeg overvejer at købe. Lune trøjer er snart uundværlige og denne koster kun 180 kr. Er du begyndt at investere i vintergarderoben - eller skal sensommeren nydes lidt endnu førend du kan overskue køb af tøj til kolde og mørke dage?

www.nelly.dk

torsdag den 23. september 2010

Inspiration; Whitney Port



Disse billeder af Whitney Port blev taget morges, da hun snuppede en kop kaffe i New York. Hendes outfit er enkelt; skinny jeans, oversize top og camelfarvede støvler - men selv lidt har ret... Og hvem er ikke misundelig på de ben?

www.gossipcenter.com

Doctors Bag!


Mit nyeste ASOS-køb!

onsdag den 22. september 2010

Livet som studine...

... er ind i mellem frustrerende! Jeg har brugt det meste af dagen på at forberede mig til forventningssamtale, som afholdes i morgen. Jeg er overgået til ny studieordning og derfor er alt ændret, hvilket resulterer i en særdeles forvirret Maria! Jeg har gjort mit bedste, hvilket jeg må acceptere som værende godt nok! Jeg skal virkelig lære at slappe af med egne forventninger, som jeg desuden projekterer lige i hovedet på underviser og klinisk vejleder. Jeg havde egentlig besluttet, at jeg ville se fjernsyn, men trækker stikket ud og hopper under dynen - vækkeuret ringer før seks i morgen! Sov godt, kære læsere!

tirsdag den 21. september 2010

Hvad pakken fra H&M indeholdte







Så fik jeg hentet pakken fra H&M... Desværre må jeg sende en del tilbage, som ikke passede mig. Så beholder kun lufferne og tørklædet, men lidt har også ret. Som I kan se, nyder Viktoria, når vi får pakkepost! Undskyld de mange billeder af katten, men kan simpelthen ikke lade være med at fotografere hende, når hun sådan gør sig til... I må endelig sige til, hvis det bliver for meget!

Opskrift; knækbrød!

Så har jeg kastet mig ud i projekt knækbrød, som var overraskende let og yderst velsmagende. Jeg bruger knækbrødende både med og uden pålæg, gerne i forbindelse med indtagelse af et stykke frugt. Opskriften får I her:

Du skal bruge:
1 dl. havregryn
1 dl. sesamfrø
1 dl. hørfrø
1 dl. solsikkekerner
1 dl. græskarkerner
3,5 dl. hvedemel
1 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
2 dl. vand
1,25 dl. olie

Sådan gør du:
1. Bland først havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkerkerner, græskarkerner, hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål.
2. Tilsæt hernæst vand og olie, og rør dejen godt sammen - den skal være klistret.
3. Læg et stykke bagepapir på bordet foran dig, hæld halvdelen af dejen op på papiret og læg endnu et lag bagepapir ovenpå.
4. Brug en kagerulle og rul dejen ud mellem de to stykker bagepapir - du kan variere tykkelsen af knækbrødet som du ønsker det!
5. Læg den udrullede dej på en bageplade og fjern det øverste lag papir.
6. Gentag punkt 3,4 og 5 med den sidste potion dej.
7. Skær dejen ud i firkanter med en pizzaskærer eller kniv
8. Bag knækbrødene i ca. 15 min. ved 200 grader.

Her får I lige en billedstorm af hele processen.








TIP! I denne uge har føtex alle slags økologiske kerner på tilbud til 10 kr., hvilket næsten er halv pris. Når man først har alle ingredienserne, så har man nok til mange potioner knækbrød.

Opskriften er lånt hos Sofie, dog har jeg reduceret mængden af salt, men det er jo en smagssag - så prøv dig frem.

mandag den 20. september 2010

Regnfuld eftermiddag!



Regnen vælter ned udenfor, så Viktoria og jeg hygger med varm kakao og kæl - slet ikke så tosset! Resten af denne våde mandag skal bruges på indkøb, hentning af H&M-pakke, bagning af knækbrød og yoga med en veninde.

søndag den 19. september 2010

Trendsales-fund!

Jeg har gjort en del gode køb på Trendsales de sidste dage; vintage pung i flot broderi, hjemmestrikkede håndledsvarmere (mine er dog grå og en smule kortere end dem på billedet), stor taske fra H&M og et armbånd med de flotteste FIMO-perler! Så nu venter jeg bare på Hr. Postmand...




Hvorfor søndag?

Jeg har kontroverser med ugens sidste dag; søndagen - specielt dennes sidste timer. Ofte har dagen ikke et reelt formål og den indre uro (og de hertil hørende negative tanker) får lov at spire. Som klokken slår, bliver vi mindet om, at dét så var den weekend og venter bare på, at det bliver mandag. Det er som at leve i et midlertidigt tomrum. Det kan være svært at holde humøret oppe, især når himlen er grå og regnen daler (tilsyneladende ustoppeligt). En lang og hård uge er i vente og hvis du mærker efter, så onder den dig nakken netop nu! Føj, jeg får gåsehud... Er jeg mon den eneste, der ind i mellem bliver ramt af søndags-tristhed?

Jeg vil gerne påpege, at ovenstående er et udtryk for dagens frustationer og ikke er en generel beskrivelse af min mentale og psykiske tilstand. Kunne jo være, at I blev en smule urolige, hvilket bestemt ikke var hensigten.

lørdag den 18. september 2010

Military boots...

Hvis min pung dog bare ikke var tom... Suk! Jeg drømmer om disse combat boots, der koster små 300 kr. Dertil kommer så leveringen på 90 kr. De er fundet på ebay.com og kan købes lige her.

En masse nyt!

Trods travl studieopstart, har jeg haft tid og overskud til at pleje mit shoppegen! Herligt, ik´? Jeg er blevet hooked på essies lakker og her ser I mine nyeste erhvervelser (nævnt fra venstre); Pop Art Pink (707), Lilacism (705), Lapis of Luxury (717), Pretty Edgy (725), Guilty Pleasures (643), Heute as Hello (722) og Shift Power (667). Jeg har længe haft ambivalente følelser mht. guldfarvet neglelak, men denne fra essie er diskret uden at være kedelig; perfekt! Dog må jeg begrænse min trang til at lakere i vilde og vovede farver - og kun gå berserk i weekenden, da en kombination af sygepleje og farvede negle ikke helt harmonerer.

Hr. Postmand kom i morges med disse luffer, som jeg bestilte hos ASOS forleden. Blev enig med mig selv om, at der var alt for længe til jul! Jeg har forholdsvis store poter, men passer dem perfekt - så min vurdering af størrelsen er derfor, at de er temmelig store. Dog vil et par fingrevanter under være en eventuel løsning. Når først kulden sætter ind - og man trods slud og sne kaster sig op på cyklen - vil lufferne være fantastiske, for de er sørme varme. Til orientering er prisen 340 kr. og materialet fåreskind.

Ved studiestart investerer jeg gerne i en ny taske, som kan rumme alt mit l*rt (mappe, bøger, kaldender, penalhus, madpakke, vandflaske mm.) og her ser I dette års valg; modellen hedder Simone Bag og er fra Jeane Blush, købt hos nelly.com til 299 kr. Desuden passer tasken lige akkurat ned i min cykelkurv - så jeg slipper for at ase og mase min madpakke til atomer.

Jeg har også købt et par vinterstøvler, som I skal se!!!