søndag den 19. september 2010

Hvorfor søndag?

Jeg har kontroverser med ugens sidste dag; søndagen - specielt dennes sidste timer. Ofte har dagen ikke et reelt formål og den indre uro (og de hertil hørende negative tanker) får lov at spire. Som klokken slår, bliver vi mindet om, at dét så var den weekend og venter bare på, at det bliver mandag. Det er som at leve i et midlertidigt tomrum. Det kan være svært at holde humøret oppe, især når himlen er grå og regnen daler (tilsyneladende ustoppeligt). En lang og hård uge er i vente og hvis du mærker efter, så onder den dig nakken netop nu! Føj, jeg får gåsehud... Er jeg mon den eneste, der ind i mellem bliver ramt af søndags-tristhed?

Jeg vil gerne påpege, at ovenstående er et udtryk for dagens frustationer og ikke er en generel beskrivelse af min mentale og psykiske tilstand. Kunne jo være, at I blev en smule urolige, hvilket bestemt ikke var hensigten.

7 kommentarer:

  1. Ei, pyha! - Når du krydrer sådan en tekst med sådan et stærkt billede, så er det lige så man får gåsehud. Op med humøret!:o)

    SvarSlet
  2. Det havde jeg ikke lige overvejet, men hvor har du ret... Billedet er hermed skiftet! ;o)

    SvarSlet
  3. Ha ha ha, jeg kender det godt - at man ikke lige ser tingene, som andre gør.:o)

    P.s. Elsker katten, selvom jeg er hundemenneske.;o)

    SvarSlet
  4. Hvordan så det oprindelige billed ud? :-)
    Men jo - jeg ved hvad du mener. Sådan virker søndag også ofte på mig, især her ved efterårstid. Og når man så tillige er syg og forkølet oveni, æv :-( Håber du får en rigtig god uge.

    SvarSlet
  5. nej jeg har det på akkurat samme måde som dig:-( godt at man har sine blogge til at "varme" sig på ..
    -Katja

    SvarSlet
  6. neeej kan godt følge dig..
    men det også en dag man kan få tid til at hygge om sig selv, lave en lækker suppe, en kage, drikke en kop varm kakao og nyde en go' film. det den dag på ugen som er tilegent "familie" - hygge..

    men det det også en dag der fortæller en at endnu en uge er gået ( alt for stærkt ) og endnu et kapitel i ens liv starter med endnu en uge.
    ( lidt trist at tænke på )


    men op med humøret :)

    SvarSlet
  7. Charlotte; Nej, det gør man nemlig ikke... Og katten på billedet er da også bare SÅ sød. Kan ikke helt finde ud af, hvorvidt den er redigeret eller ej...?

    Fantastiskefund; Det var en smiley, der var skåret ind i underarmen... Ret voldsomt og ikke ret velovervejet - derfor ændrede jeg billedet!
    Og jo tak - håber også, at du får en god uge! *SS*

    Katja: Rart, at jeg ikke er alene... Men trist, at du også har det sådan. Men er helt enig - det er skønt med alle de gode blogs, som man kan fordybe sig i! ;o)

    N.K.L: Hvor har du ret... Jeg må blive bedre til at fokusere på det positive. Det er bare svært... Når jeg fx har studiedag (og bruger den på overspringshandlinger), så har jeg det slet ikke på samme måde... Så måske skyldes tristheden, at søndagen er så afsluttende - mens at vi bare venter på endnu en hård uge!

    SvarSlet