'Op-ad-bakke-syndrom'

Først og fremmeste vil jeg lige advare om, at jeg er indebrændt og bitter! Nu skal I høre hvorfor! For halvanden uge siden begyndte jeg at hoste, snotte og få feber, hvorfor jeg om aftenen tog til vagtlægen - I ved, 'just-in-case'! Vagtlægen kigger mig i halsen og lytter på mine lunger og diagnosticerer mig med influenza (der skyldes en virusinfektion) og derfor ikke kan behandles medikamentelt. Min eneste mulighed er altså at tage hjem og krybe under dynen i selskab med et par Panodil...

Det tragisk komiske i historien er så, at jeg ikke begynder af få det synderligt bedre på trods af, at det nu er en uge siden, at jeg var hos vagtlægen. Jeg ringer derfor til egen læge og får en tid - I ved, 'just-in-case'! Det kunne jo være... Jeg føler mig ikke sådan syg-syg, men på den anden side, så har jeg det jo heller ikke helt godt. Jeg får hos egen læge taget en priktest i fingeren, der viser et meget forhøjet leukocyttal.

Uddrag af samtalen hos lægen:
Min læge; 'Jamen, Maria - du er syg'.
Mig; A' hvad?
Min læge: 'Ja, du har en bakterieinfektion og når jeg medtænker din hvinende vejrtrækning, vil jeg mene, at du har lungebetændelse'.

Hun lytter med et stetoskop på mine lunger!

Min læge: 'Jep, den er god nok - din lungekapacitet er væsentligt nedsat og jeg kan tydeligt høre, at infektionen er lokaliseret på venstre lunge'.

Mig; 'Aha, så er det jo derfor, at jeg ikke kan få vejret'!

Min læge griner og ryster på hovedet, hvorefter hun udskriver en recept på penicillin!

Hvad lærte jeg så af dette? Jeg burde først og fremmest have vidst, at vagtlægens håndtering af mig som patient var inkompetent, hvorfor jeg skulle have søgt egen læge tidligere i forløbet! Dernæst har jeg da fået bekræftet teorien om, at vagtlæger udøver tvivlsom service - hvis overhovedet nogen! Det er jo spild af tid, både lægens og patientens og jeg tror ikke, at vagtlægen skal gøre sig forhåbninger om, at jeg kommer og besøger ham igen!

Camel boots!

Kort inden, at jeg mistede synet sidste vinter, købte jeg disse støvler i Bianco. Jeg nåede slet ikke at bruge dem, da det simpelthen ville have været uforsvarligt; kunne jo hverken se kantsten og andre ujævnheder i terrænet. Heldigvis er synet kommet igen og nu skal de langt om længe tages i brug!

Jeg er ved at finde alle mine støvler frem, er I interesserede i at se dem?

Så kom pakken fra ASOS

Hr. Postmand bankede i morges på min hoveddør og i favnen havde han min pakke fra ASOS! Desværre er den blå kjole for stor, jeg vil derfor overveje at sy den ind - orker næsten ikke at sende retur.

I pakken var jo også clutchen fra Pieces, som bare er så fin og helt perfekt til en aften i byen. Hvis jeg havde været rask, skulle jeg helt sikkert ha' været i byen og fejre J-dag! Men istedet bliver det til en aften på sofaen i selskab med manden (der også er blevet syg) og Vild med dans, hvilket bestemt også bliver hyggeligt.


Jeg har taget et par billeder, så I kan fornemme størrelsen. Den lille pung i liberty-stof er faktisk et DIY-projekt, som jeg viser jer senere! God weekend, kære læsere!

Sande venner i nøden

Jeg er stadig slået omkuld af sygdom og dagen skal tilbringes i sengen! Snot og hoste får kamp til stregen af kamillethe, Panodil og Piratos - og jeg har heldigvis også selskab af en Disneys elskede Pinocchio!

Dog savner jeg min moooar!

Sygdom

Selvmedlidenhed af kolossale dimensioner, da snot, hoste og feber åbenbart er mine nye bekendtskaber. Jeg lider og kan hverken holde ud at stå, sidde eller ligge ned. Ligemeget hvad, er jeg ved at hoste mine lunger op og snotten vælter ud - hvor fanden kommer de enorme mængder fra?

Grundet ovenstående, måtte jeg også blive hjemme fra familiefødselsdag. Så ikke nok med, at jeg er syg - der er sku' heller ikke nogen til at passe på mig. Jeg tror, at jeg skal ha´ fat i lægevagten! Håber, at I har haft en mere fornøjelig søndag?

Beklager det utiltalende sprog, men intet mindre kunne gøre det!