søndag den 13. juni 2010

Inspiration; Mischa Barton

Jeg har, som tidligere nævnt, 'a thing' for Mischa Barton - og er lidt vild med hendes 70er stil på disse billder, som er taget i går - da hun begav sig ud i West Hollywood, CA. Jeg er især betaget af solbrillerne og den firkantede taske!








www.gossipcenter.com

lørdag den 12. juni 2010

Min weekend i billeder


Weekenden er indtil nu blevet brugt på praktiske opgaver (for mit vedkommende) og til at glo sport i TV (for mandens vedkommende)... Lidt blød om hjertet bliver jeg jo, når han ligger og ser Le Mans i selskab med Viktoria! Så er det da svært at blive irriteret!

Jeg prøvede blandt andet at få orden i mine øreringe, hvilket dog ikke lykkedes helt...! Øreringe og orden er bare en dårlig kombi! Gode ideer modtages gerne. Jeg har haft et smykkestativ - men mine katte troede desværre, at smykkerne var legetøj.

Og så har jeg fortæret 6 stk. Isbjørne med det resultat, at jeg fik 'brainfreeze'!

Når jeg igen skal...

... bestille fra ASOS, så skal disse sager i kurven!

Top fra nümph!




Snake- og oversize sløjfe-ring!

Dagens detalje!

Stribet bluse fra H&M, som jeg modtog med pakke forleden - se her! Armbåndet er ligeledes fra H&M, lilla neglelak fra Depend!

Sex and the City 2

Forleden var jeg i biografen med tre veninder og se Sex and the City 2. Det er jo ingen hemmelighed, at filmen er blevet sablet ned; alle anmeldelser har været dårlige - hvilket da også resulterede i, at jeg ingen forventninger havde. Hvorom alting er, så hyggede jeg mig gevaldigt og grinte da også; især når Samantha grundet overgangsalderen kogte over... Hun har alle dage været for meget, men for netop dét, elsker jeg hende! Filmen er ingenlunde et kunstnerisk mesterværk, men en vaskeægte tøsefilm! Jeg var underholdt hele filmen igennem, men to af mine veninder var ikke helt af samme opfattelse; de gik ud og røg en hurtig smøg efter en times tid! Jeg var nu heller ikke skuffet over, at størstedelen af handlingen udspillede sig i Abu Dhabi; tværtimod - forandring fryder! Når jeg tænker på det utal af film i svingende kvalitet, som jeg hver år fordøjer - så er Sex and the City 2 skam ikke så ringe... Så tøser, vær ikke bange for de dårlige anmeldelser, se I trygt filmen og få jer et par gode grin ved gensynet med de fire skønne piger!

fredag den 11. juni 2010

Dagens spise

I dag fik Hr. Ægtemand og jeg lidt go' mad; mexicanske pandekager med kylling og grøntsager - mega lækkert! Jeg fik lavet mere end rigeligt, men så er morgendagens aftensmad jo reddet.

Du skal bruge: (til 4 personer)
8 madpandekager
2 løg
1 peberfrugt
2 tomater
2 gulerødder
½ brocolli-hoved
Ca. 400 g. kylling
2 glas salsa
Reven ost

I princippet kan man jo bruge de grøntsager, som man nu engang ligger inde med. Kun fantasien (og måske dine smagsløg) sætter grænser. Squash kunne fx. være et lækkert alternativ.

Fremgangsmåde:
Skær kyllingen i store tern og rist dem på panden. Hak grøntsagerne groft og læg dem på panden - sammen med kyllingen. Tilsæt salsa og lad blandingen småkoge i 10 min. ved høj varme. Kom fyldet i pandekagerne og rul dem, hvorefter de lægges i et ildfast fast. Drys med reven ost og kom i ovnen i 15 min. ved 200 grader! Så skulle der være mad - velbekommen. TIPS! Guacamole gør sig virkelig godt til! Retten mætter og man spiser ikke mere end to pandekager hver!






Sådan ser det færdige resultat ud! Namme nam!

onsdag den 9. juni 2010

Min dag byder på følgende;


Thaimad og SATC2 i selskab med tre veninder, slet ikke så tosset! Mine forventninger er nærmest ikke eksisterende, så jeg regner ikke med at blive skuffet - filmen er jo blevet sablet ned og er afgået ved døden, så jeg kan da kun blive positivt overrasket! Beklager stilheden de sidste dage, har haft meget travlt.

torsdag den 3. juni 2010

Inspiration; Bar Rafaeli





Bar Rafaeli og Leonardo Dicaprio er her fotograferet, da de shoppede i Hollywood i tirsdags. Deminshorts og en løs top er altså et hit, uanset om man er undertøjmodel eller ej! Så er det vist også på tide, at pakke farveforskrækkelsen væk; sommeren er over os!

www.gossipcenter.com

tirsdag den 1. juni 2010

H&M-pakke!

Viktoria hjælper med at pakke op!











Dagens detalje(r)...

Blå neglelak fra H&M, ballerinaer og leggins- ligeledes fra H&M, tunika fra Vila og ring fra Friis & Co.




Skal på Posthuset om lidt og hente min (store) H&M-pakke!