onsdag den 3. november 2010

Nye lakker fra Essie


Jeg modtog tidligere i dag disse fire lakker fra Essie, som er (nævnt fra venstre); Mesmerize (679), Chubby Cheeks (685), Foot Loose (520) og Angora Cardi (700). Glæder mig som et lille barn til at lege med mine nye farver! Ind i mellem ønsker jeg næsten, at jeg havde mere end 10 fingre...!

At gøre sin søster glad...



Har lige pakket denne kasse med en masse tøj til min lillesøster - det meste er fejlkøb eller noget, jeg simpelthen ikke får brugt. Øverst er en grå bluse fra Vila, et stofnet fra H&M, en støvgrøn tunika med knapper fra Ellos, samt et par søde sutsko til den kolde vinter! Så nu håber jeg bare, at hun bliver glad!

Viktoria er altid så flink til at hjælpe, hun ville sikkert heller ikke have noget imod, at jeg kom hende i kassen og sendte hende med til Jylland!

tirsdag den 2. november 2010

'Op-ad-bakke-syndrom'

At være så forkølet og tilstoppet af snot, at man bliver forpustet ved indtagelse af mad! Trods dette, har jeg alligevel formået at få lavet en del i dag - jeg keder mig altid bravt, når jeg er syg! Har bl.a.:

- vandet blomster
- lagt vasketøj sammen
- forfattet brev vedrørende tillæg af SU-klip
- klargjort mappe til det kommende modul
- ordnet regnskab
- klargjort pakke til H&M (som manden så har været på posthuset med - dét kunne jeg trods alt ikke)
- samt sovet til middag!

Nu ser jeg bold sammen med manden, hvilket er ret så hyggeligt. Hvad har I brugt dagen på?

Ønsker

Sådan ser min ønskeliste ud indtil videre, der kommer sikkert (læs: uden tvivl) mere til inden jul. Here it goes:

Skindluffer fra Dixie, Backgammon, Første sæson af 'The Vampire Diaries', sokker i forskellige farver (så de også kan parres efter vask), ørestikker fra Chanti og ur med læderrem fra Zola.

Har I også lavet ønskelister?

mandag den 1. november 2010

Armbånd

Jeg ejer ikke ret mange armbånd, men hvad min samling mangler i antal, kompenserer den for i volumen. Jeg har længe ikke vidst, hvor jeg skulle opbevare dem - de fylder ligesom ret meget. For lidt siden slog det mig, at dåserne som jeg købte forleden, er idelle til dette formål. Den største af dåserne udgør nu hjem for mine syv armbånd.

Dagens spise!

Jeg kæmper stadig med en omgang influenca og det er minimalt, hvad jeg kan få ned. Derfor stod menuen i dag på pekingsuppe - det er ikke hjemmelavet, men take-away, som Hr. Ægtemand hentede tidligere! Hvad har I fået at spise her til aften?

En fin gave!

Se, hvad jeg fik af min veninde forleden. Er den ikke bare fin? Selvom der er længe til jul, ligger den allerede fremme, nænner ikke at gemme den væk.

Dyreforsøg!!!

Min søster har postet et indlæg med alle de firmaer, der tester deres produkter på dyr - hvorfor hun nu er blevet kontaktet af MaxFactor! Læs hendes indlæg her - det er ganske interessant!

Worker Boots - what to choose?

Hvilke af disse støvler kan I bedst lide? Jeg kan simpelthen ikke vælge. Priserne adskiller sig kun med 10 kr. - støvlerne fra fra ASOS koster 333 kr. (på tilbud), mens dem fra Boohoo koster 343 kr. Hvad synes I, tøser? Hvilket par skal jeg vælge?

Danske kvinder har 24 par sko hver!


Ifølge denne artikel på TV2s hjemmeside, har danske kvinder 24 par sko hver. Er jeg en eneste, der ligger en smule (læs: meget) over dette gennemsnit? Ovenstående skohjul vandt desuden 'Good Design Award' i 2006 - og er jo PERFEKT til opbevaring. Min skosamling ville mindst kræve 10 hjul og så er det måske en smule upraktisk...