

torsdag den 24. juni 2010
Små fødder giver store fordele!

Studenterhuen...
... er nu sat på Mandens lillesøsters hoved! Vi havde købt den, hvis jeg selv skal sige det, fedeste gave; et tøjstativ fyldt med en masse nyt tøj, halskæder, øreringe, sko, taske og en Ed Hardy Kasket! Hun blev SÅ glad!




Det er 6 år siden, at jeg selv og manden blev studenter! Vi lærte hinanden at kende i 1.g! Har været i gemmerne og fundet dette gamle billede (som i øvrigt er redigeret)! Tænk, at det er så længe siden... Som tiden dog flyver afsted! BTW, jeg er HTX-student!

søndag den 20. juni 2010
Dagens spise; tærte
Søndagens sidste timer skal bruges i sofaen, manden og jeg skal se bold; Brasilien-Elfenbenskysten! God aften til jer alle!
torsdag den 17. juni 2010
Dagen i billeder
onsdag den 16. juni 2010
Skønne Trendsales-køb!
Jeg har fået solgt lidt ud og dermed tjent en skilling, som er brugt på nedenstående sager, der nu er på vej til Husum! Støvletterne har jeg faktisk købt af Mia fra Life-Lust-Loveliness! Den pudderfarvede tunika er fra Helle Annemann og er perfekt her til sommer, materialet er nemlig let og behageligt. Detaljerne på tasken er skønne og jeg har egentlig haft et godt øje til den længe, men nu skulle det altså være... Jeg kunne ikke bestemme mig for farven på sandalerne, så endte med at købe dem i både grå og sort.









tirsdag den 15. juni 2010
Al begyndelse er svær...

I december måned (sidste år), vågner jeg en morgen med pludselig hovedpine og sløret syn, hvilket jeg først antager er et migræneanfald. Jeg har været plaget af hovedpine siden barnsben - så en omgang migræne er ikke et ukendt fænomen, men da hovedpinen i løbet af dagen aftager og synet ikke vender tilbage, bliver jeg klar over, at der er noget helt, helt galt... Jeg kontakter derfor egen læge, som sender mig til en neurolog, der sender mig videre til en øjenlæge - der til sidst henviser mig til skadestuen, hvor jeg får konstateret et forhøjet tryk i hovedet; cerobrospinalvæsen bliver ikke dræneret, hvilket har medført et enormt tryk på min synsnerve og dermed en forringelse af synet! Jeg bliver indlagt og får indopereret et dræn i hjernen, som leder væsken ned i bughulen; et kaotisk forløb, der ender med tre operationer, idet drænet indlægges i blinde og skal føres 8 cm. ind i hjernen (ikke en let opgave - ej heller for en dygtig kirurg) - ikke nok med dét, mit maveskind springer op og ud vælter al min hjernevæske, da drænet åbenbart ikke er lagt korrekt. Der skulle handles hurtigt, da jeg ellers risikerede at blive blind og til min store lettelse, begynder synet langsomt at vende tilbage allerede få dage efter den sidste operation - men det tager tid og de første mange uger efter udskrivelsen, kan jeg ikke engang handle uden at blive dårlig. Heldigvis bliver mit syn bedre og bedre, som månederne skrider frem og i dag, et halt år efter, ser jeg næsten normalt. Jeg ender nok med et par briller, men det er jo til at leve med! Det har taget tid og jeg bemærker da dagligt, at mit syn ikke er som før - men nu kan jeg da færdes på gaden igen uden at blive svimmel, kaste op og komme tilskade! Mest af alt, er jeg bare lykkelig for, at jeg fik mit syn igen!

Det er i øvrigt fascinerende, hvor stor betydning en simpel tur i sadlen kan få alene på dét grundlag, at en cykeltur måske aldrig ville blive en realitet igen. Ikke mere selvanalyse for i aften, men husk at nyde jeres næste tur på hesten - om ikke andet, så for min skyld?
mandag den 14. juni 2010
Ny bestilling fra ASOS!
Jeg elsker ASOS, ganske enkelt! Jeg har stort set ikke brugt penge i denne måned, så her til aften har jeg bestilt følgende sager; to toppe, som vil gøre sig perfekt til sommeren (som burde være her allerede), samt ringe, øreringe og et par sandaler!!! Med rabatkoden PAYPALJUNE fås en rabat på 15% - gælder dog ikke udsalgsvarer og kun én gang pr. bruger!





Jeg indrømmer da gerne...
søndag den 13. juni 2010
Sommerferie 2010
Som I måske husker, drager Hr. Ægtemand og jeg mod Norges land om små tre uger... Vi skal på aktiv ferie og opleve naturen helt tæt på! Billederne nedenfor er fra mandens tur sidste efterår med hans far. Programmet er ikke planlagt helt endnu, men vi skal ikke bestige Galdhøpiggen - derimod har vi planer om at se Troldvæggen, som med en højde på 1100 meter, er Europas højeste vertikale bjergside!








Inspiration; Mischa Barton
lørdag den 12. juni 2010
Min weekend i billeder
Abonner på:
Opslag (Atom)
Blog-arkiv
-
▼
2010
(446)
-
▼
juni
(20)
- Små fødder giver store fordele!
- Studenterhuen...
- Dagens spise; tærte
- Dagen i billeder
- Skønne Trendsales-køb!
- Al begyndelse er svær...
- Ny bestilling fra ASOS!
- Bøjler!
- Jeg indrømmer da gerne...
- Sommerferie 2010
- Inspiration; Mischa Barton
- Min weekend i billeder
- Når jeg igen skal...
- Dagens detalje!
- Sex and the City 2
- Dagens spise
- Min dag byder på følgende;
- Inspiration; Bar Rafaeli
- H&M-pakke!
- Dagens detalje(r)...
-
▼
juni
(20)